fbpx
 
Categories ELBILmagasinet

Carlife365 og ELBILmagasinet indgår samarbejde

Posted on
Carlife365 og ELBILmagasinet indgår samarbejde

I takt med at el- og hybridbiler udbredes mere og mere i Danmark, er der behov for dialog, inspiration og erfaringsudveksling blandt de mange, som går og overvejer et alternativ til de fossile brændstoffer.

Carlife365 indgår derfor samarbejde med ELBILmagasinet Norge, som får sin egen kanal på Carlife365 med bl.a. nyheder, test, gode råd og erfaringer.

ELBILmagasinet Norge er et dedikeret medie til el- og hybridbiler og udkommer i form af en blog og et trykt magasin. Det drives af Gro Flaaten, som er redaktør for ELBILmagasinet.

I Danmark er det først og fremmest det elektroniske medie, der fokuseres på i samarbejdet. Her udbygges Carlife365, der drives som en uafhængig blog om livet med biler, så den fungerer som platform for den nye kanal.

”Norge er et par skridt foran Danmark i udbredelsen af el- og hybridbiler, og der er mange gode indsigter, som med fordel kan deles blandt interesserede i Danmark”, siger Thomas Saks, som står bag Carlife365.

Carlife365 og ELBILmagasinet vil også bruge samarbejdet til at drive dialog med branchen og aktører inden for området – herunder emner som ladestationer og infrastruktur. Der er også planer om at afholde events i fællesskabet omkring el- og hybridbiler.

Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere, er du velkommen til at kontakte:

Thomas Saks – Ejer og blogger – Carlife365
thomas@carlife365.dk

Gro Flaaten – Ejer og Redaktør – ELBILmagasinet Norge
gro@elbilmagasinet.media

www.carlife365.dk/category/elbilmagasinet/

www.elbilmagasinet.media

Gro Flaaten
Thomas Saks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet