fbpx
 
Categories Branchenyt - vi elsker biler

Hvem er sejest: Range Rover på en trappe eller Audi på et skihop?

Posted on
Hvem er sejest: Range Rover på en trappe eller Audi på et skihop?

Som bilproducent er det vigtigt at være på forkant og udvikle biler, som kan performe. Særligt hos de mærker, som gerne vil fremstå som de seje drenge i klassen med store overarme og stamina nok til at overkomme selv de vildeste challenges.

Dette ses bl.a. hos Audi og Range Rover, som giver selv selv hårde challenges for at vise, at de er de sejeste. De har også luret, at disse challenges er glimrende materiale til reklamefilm.

Audi 100 Quattro på skihop i Finland

Audis slogan “Vorsprung durch Technik” (forspring gennem teknik) fortæller i bund og grund, at der er en pionerånd i virksomhedens DNA, som altid bringer Audi fremad og foran de andre. Det er i den ånd, at Audi i 1986 valgte at skyde en reklamefilm i Kaipola, Finland, på et skihop med en 80% hældning. Her skulle en Audi 100 Quattro køre 78 meter op ad skihoppet – og det gjorde den. Det var med den professionelle rally køreren Harald Demuth bag rattet.

Mega cool reklame og rigtig godt tænkt i forhold til at få opmærksomhed på det, som Audi er bedst til.

Audi blev dog beskyldt for at snyde i reklamen. Kritikere mente, at et kabel, som skulle sikre førerens sikkerhed, rent faktisk hjalp med at trække bilen op. Audi gennemførte derfor knap 20 år senere i 2005 en ny test med en Audi A6 Quattro for at vise, at de kan! Neden for er et indlæg fra tyske RTL, hvor man ser den nye test.

Range Rover Sport tager 999 trin i Kina

Land Rover vil også blære sig. I 2018 gennemførte de den såkaldte “Dragon Challenge”, hvor en Range Rover Sport Plug-In Hybrid forcerer 999 vilde trin ved Heaven’s Gate på Tianmen bjerget i Kina. Dette er ifølge Range Rover den hårdeste og mest ekstreme challenge, som de nogensinde har gennemført.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet