fbpx
 

Mit bil CV

Som bilentusiast fylder biler meget i mit liv. Jeg fik kørekort på min 18-års fødselsdag og da jeg langt om længe fik råd, købte jeg min første bil som 22-årig.

Derfor skal en bilblog som Carlife365 selvfølgelig have et bil CV. Her kan du læse om de biler, jeg har haft gennem årene.

Alfa Romeo 145 1.6 (købt i 1999)


Foto: Alfa Romeo

Min allerførste bil var en rød Alfa Romeo 145 1.6 med boxermotor. Jeg købte den af min daværende chef i Nordisk Film, hvor den havde været firmabil. Pris: 85.000 kr.
Jeg synes den var mega flot og stilfuld og boxermotoren havde en fantastisk lyd. Desværre var det også en bil som levede sig eget liv. Der var en del knas med elektronikken og motorstyringen. Når sideruden (elektrisk) var kørt ned, kørte den ikke lige op igen, men skulle “hjælpes” på rette vej med en hånd. Og der var en masse andet gøjl.
1999 var året hvor jeg fik mit første rigtige job i Nordisk Film. Min løn kunne på det tidspunkt ikke følge med de mange værkstedsregninger hos VAF i Valby, så jeg endte med at sælge den. Gav den i bytte hos Fiat i Vejle, som gav mig 90.000 kr. for den (byttepris) og jeg købte en spritny ny Fiat Punto hos dem.

Fiat Punto 1.2 (købt i 2000)


Foto: Fiat

Når man gerne vil køre italiensk og ikke har råd til en Alfa, er Fiat jo et godt bud. Eller? Valget af Punto’en var klart mere hjerne end hjerte. Min tidligere Alfa 145 havde malket min konto. Så nu skulle det være til at betale at komme rundt i bil. Jeg havde Punto’en i to år og var egentlig ret glad for den. Selvom den var lille, var vi fem gymnasiekammerater afsted i den på en ferie i Berlin.

Alfa Romeo 156 1.8 TwinSpark – sedan (købt i 2002)


Foto: Alfa Romeo

Nu kunne det være nok med en praktisk og billig bil. Der var kommet flere mønter i lønningsposen og jeg savnede livet som Alfist. Jeg havde længe gået og kigget bilannoncer og faldt en dag over en lettere brugt Alfa 156, som stod i god stand og med få km på tælleren. Det er nok den mest ikoniske bil Alfa har lavet i nyere tid. Jeg elskede designet dengang og gør det stadig den dag i dag. Dagen hvor jeg fik min 156’er tog jeg min gode ven Jens med ud på en aften cruise op ad Strandvejen. Omkring Taarbæk går det op for os, at der kører 15-20 Alfa’er bagved os. Vi er på en eller andet måde havnet i et Alfa træf – og fører åbenbart an. Det var en kongeaften – og det var en kongebil. Jeg var mega glad for den og nød synet af den hver gang jeg kiggede på den og kørte i den. Feeeed følelse! Masser af passion og hjerte! Det var i øvrigt den bil jeg havde, da jeg mødte min kone Mia. Hun var lidt imponeret over den, da jeg hentede hende i den første gang.

Alfa Romeo 156 2.0 – wagon (købt i 2004)


Foto: Alfa Romeo

Som genfødt Alfaejer, begyndte jeg også at hænge ud hos Hersild & Heggov i Nærum. Der var en masse lækkert at kigge på. En dag hvor jeg var ude og kigge, faldt jeg over en 156’er i Wagon. Den stod der og så super flot ud. Wagon versionen af 156’eren er mindst ligeså flot som sedan’en. Så jeg tog en snak med Søren fra salgsafdelingen, og vi blev enige om at lave en byttehandel. Det blev den tredje Alfa jeg fik i en alder af 27-år. Kan huske jeg følte, at det hele kørte ret godt for mig på det tidspunkt. Min kæreste Mia og jeg var bl.a. på ferie i Italien i den Alfa.

Alfa Romeo 159 2.4 Diesel- wagon (første privatleasingbil i 2006)


Foto: Alfa Romeo

I 2006 prøvede jeg for første gang at privatlease en bil. Det foregik hos Hersild & Heggov og privatleasing var ret usædvanligt på det tidspunkt, hvor det ikke var sudbredt og der var stor skepsis omkring det i Danmark. Jeg havde netop fået en klækkelig lønforhøjelse, og den skulle selvfølgelig straks omsættes til noget med hjul og motor. Det var igen Søren fra Hersild & Heggov, som jeg forhandlede med. Jeg valgte en champagnefarvet 159’er 2.4 diesel med 200 hk og beige Alcantara indtræk. Motoren havde 5 cylindre og en fantastisk lyd. Jeg må dog erkende, at selve køreoplevelsen var en smule mindre Alfa og lidt mere…. noget andet. Måske mere tysk. Men det var nu altså en Alfa og kavalergangen var dyb. Den var spritny. Hurtig. Veludstyret. Italiano. Jeg var helt solgt. Hver gang jeg havde muligheden, kørte jeg i den. Hvis min kæreste Mia var ude, var jeg fluks på pletten til at bringe og hente. Livet var godt! Det var den bil jeg havde, da jeg friede til min kæreste og vi blev gift om sommeren i 2007.

Fiat Panda (konebil nr. 1 købt i 2007)


Foto: Fiat

Jeg har i bund og grund ikke så meget at sige om denne Panda. Og så alligevel…. Min kæreste havde fået nyt arbejde og havde brug for en bil til at komme frem og tilbage. Vi havde fået nogle penge i hånden fra salg af en lejlighed, og jeg kørte en dag ud til Sven Engstrøm på Nørrebro og købte en Fiat Panda kontant. 130.000 kr. på Dankortet. Mia var super glad for Panda’en fordi den var lille og nem at overskue. Da vores første barn – min søn Louis – blev født i 2009, blev det af en eller anden årsag Panda’en vi kørte frem og tilbage i fra lejligheden på Strandboulevarden og til Rigshospitalet. Så Louis blev kørt hjem fra Rigshospitalet i en Panda. Der var knap nok plads til autostolen og min kone græd hele vejen. Jeg glemmer aldrig den tur.

Citroen C5 1.6 HDI Diesel- Tourer (anden privatleasing bil i 2009)


Foto: Citroen

Når man som nybagt far står med et kolikbarn og er i konstant søvnunderskud, tager man nogle gange nogle knap så gennemtænkte beslutninger. Min elskede Alfa Romeo 159 Wagon var gået hen og blevet et irritationsmoment. Eller i hvert fald brugeroplevelsen med at få en Odder barnevogn ind i bagagerummet på en 159’er. Ja, det var en Wagon – men åbningen var snæver som bare pokker. Jeg faldt over et (virkelig!) godt leasingtilbud hos Citroen på en C5 Tourer, og tog en hurtig beslutning. Sådan blev det problem løst. At vi så pludselig kørte fransk – hvad det så medfører – var måske ikke helt gennemtænkt. Det her var nok mere “hjerne”- og ikke “hjertebeslutning”. Jeg kan huske at et par af mine kammerater rystede på hovedet over mit (i deres optik) vanvittige skift fra 159 til C5. Men jeg var ligeglad – situationen med Odder vognen var løst.

Fiat 500 1.2 Lounge (konebil nr. 2 – privatleasing i 2009)


Foto: Fiat

Da den nye version af Fiat 500 blev lanceret, var den i min optik en af de mest vellykkede retro biler til dato. Min kone var også helt vild med den, så vi besluttede at skifte konebilen (på daværende tidspunkt en Fiat Panda) ud med den noget smartere Fiat 500. Vi valgte en hvid i udstyrsmodellen “Lounge” med de helt rigtige alufælge, lyst indtræk, glastag og andre lækre detaljer. Vi havde fået så meget smag for privatleasing, at vi valgte at privatlease vores Fiat 500 hos Hersild & Heggov i Nærum. Bilen var rigtig sjov at køre i og min kone var rigtig glad for den. De tre år, som leasingaftalen varede, gik hurtigt i denne bil. Vi forsøgte at forlænge aftalen, men det var på daværende tidspunkt ikke muligt. Vi fik en ret stor regning, da vi afleverede bilen – alt lige fra småridser til en regning på fire nye fælge. Regningen var ikke til at komme udenom grundet nogle formuleringer i leasingaftalen. Det ødelagde lidt den ellers gode oplevelse, som bilen havde været.

Opel Insignia 2.0 CDTI – Sports Tourer (første firmabil 2011)


Foto: Opel

Jeg var efterhånden blevet rigtig træt af C5’eren (primært den meget bløde undervogn), da jeg i forbindelse med et jobskifte fik mulighed for at vælge en firmabil. Jeg ville allerhelst have en premium bil – gerne en Alfa, Audi, Mercedes eller BMW. Men af hensyn til signalværdien i den virksomhed hvor jeg arbejdede, valgte jeg en lidt mere afdæmpet og anonym bil. Valget faldt på en Opel Insignia, som jeg synes havde et meget flot design og var et godt bud på noget, der rent designmæssig kom i nærheden premium modellerne. Der var også rigtig godt med plads i bilen til barnevogn og alt hvad der ellers hører med til en småbørnsfamilie. Vi havde på dette tidspunkt fået min datter Lili og havde nu seriøst meget bagage med – selv på små ture.
Min tid hos virksomheden, hvor jeg arbejdede, varede kort – og det gjorde mit liv med Insignia’en dermed også. Men det var en super dejlig bil, som jeg var meget tilfreds med!

Fiat Punto Pop/Cool 1.2 (konebil nr. 3 købt i 2012)


Foto: Fiat

Da leasingperioden på min kones Fiat 500 udløb og ikke kunne forlænges, skulle vi finde en afløser. Der var på det tidspunkt ikke et spændende alternativ rent leasingmæssigt, så vi kiggede på købebiler. Min kone Mia lavede en liste til mig med “krav” og jeg var ude og kigge på flere forskellige modeller. Indkøbet af en ny konebil var 100% uddelegeret til mig. På kravlisten stod bl.a. aircondition, 5 døre og mere plads end Fiat 500 kunne byde på. Jeg faldt over en kampagne hos Fiat på en Fiat Punto Pop/Cool til en skarp pris og OK udstyr. Alternativet var en VW Up. Jeg følte dog at vi fik mere “value for money” med Punto’en. Så det blev en Punto! I starten var Mia tilfreds med Punto’en. Men i længden blev hun træt af manglende hk (dårlig acceleration) og at kabinen var for plastikagtig. Faktisk var Punto’en en overgang den eneste bil vi havde i familien, fordi jeg stod uden job og havde afleveret en firmabil tilbage. Det havde jeg lidt krise over!

VW Golf 1.9 TDI – Variant (4. privatleasing bil 2012)


Foto: Volkswagen

Jeg stor i 2012 i en periode uden job. Jeg gik hjemme med min datter Lili på barsel, og havde netop afleveret min Insignia. What now? Jeg havde på daværende tidpunkt ikke et stort budget at bruge på sjove biler, så jeg fik for første gang øjnene op for BMC leasing i Brande. Jeg kiggede på de mange releasing biler på BMC’s hjemmeside (biler som er ca. 3 år gamle og hentes fra fx Tyskland) og faldt over noget som så OK ud. Det blev en VW Golf Variant, som jeg fik til en rigtig god pris. Jeg hentede selv bilen hos BMC i Brande (de leverer også i hovedstadsområdet hvor jeg bor), fordi jeg havde lyst til at se stedet an og hilse på ejeren. Da jeg kørte derfra i den 3-år gamle Golf (husk at min bil forinden havde været en spritny Opel Insignia) kan jeg helt tydelig huske fornemmelsen af at “gå ned i niveau”. Men bilen var i bund og grund “value for money”, så jeg valgte at fokusere på det, og blev faktisk ret glad for Golfen.

Mercedes C200 Automatic Business – stationcar (anden firmabil 2015)


Foto: Daimler/Mercedes

Jeg havde fået nyt spændende job hos Microsoft i starten af 2013 og fik her tilbudt en firmabil igen. Efter en periode med “value for money” biler i husstanden (VW Golf og Fiat Punto), var jeg sulten efter at få en premium model igen. Der var en ny Mercedes c-klasse på trapperne, så jeg væbnede mig med tålmodigheden og fortsatte med Golf’en indtil Merceren var tilgængelig. Da den kom på “firmabilslisten” var jeg klar til at bestille, og blev i februar 2015 langt om længe godt kørende i en C200 med automatgear, businesspakke (bl.a. læderindtræk, navigation m.m.). Den var spritny og jeg var helt solgt! Fantastisk design. Lækkert – virkeligt lækkert – interiør og kabine. Super køreegenskaber. Og min første bil med automatgear (7 trins)! Der er nu noget helt særligt over sådan en Mercer. Jeg havde igen en bil med masser af hjerte og var en glad dreng!

Mini Cooper Cabriolet 1.6 (konebil nr. 4 – privatleasing i 2015)

Mini Cooper Cabriolet
Foto: Mini/BMW

Min kone gad ikke Punto’en mere. Den var for langsom i accelerationer og udstyret var for fattigt. Jeg satte derfor bilen til salg på en bilaution og Mia blev sat i gang med at komme med en ønskeseddel. Om det var hende eller mig selv der fandt Mini’en hos BMC Leasing husker jeg faktisk ikke – men i sommeren 2015 blev den lille italiener skiftet ud med en herlig retro Mini Cooper Cabriolet. Bilen havde kørt rundt i Hamborg i små to år og havde meget få km på tælleren. Vi fik bilen leveret af BMC i august måned, så der var rig mulighed for at køre topløst. Det er vores første cabriolet i familien og Mia er super glad for bilen.

BMW 320D Touring Automatic (5. privatleasing bil i 2016)


Foto: BMW

I forbindelse med et jobskifte fra Microsoft til NNIT i sommeren 2016, var det slut med Merceren, som var en firmabil fra Microsoft. Privatleasingpriserne på C-klassen lå på det tidspunkt i den høje ende, så jeg kiggede på alternativer og har altid haft et godt øje til BMW 3-serien. Så jeg skrev til BMC leasing for at høre, om de ikke kunne finde en Bimmer til mig i Tyskland. Jeg sendte nogle specifikationer til BMC og inden for meget kort tid havde Jan Lorentzen – indehaveren af BMC leasing – fundet en BMW 3200D Touring Automatic til mig med den rette udstyrspakke. Kundeservicen fra BMC var som altid i top og som eksisterende kunde fik jeg en god rabat på førstegangsydelsen. Jeg fik også et sæt vinterdæk med i forhandlingen. Om jeg er ligeså glad for Bimmeren som jeg var for Merceren er faktisk svært at afgøre. Bimmeren kører maginalt bedre, men jeg synes til gengæld at interiøret ikke lever op til det niveau, som den nye C-klasse tilbyder.  Det gælder både kvalitet og udseende. Men Bimmeren har flere hk og nu har jeg også svingbar krog og lys i håndtagene. Livet med denne Bimmer er absolut ikke tosset.

Audi A6 2.0 TDI Avant Aut. (1. bil på abonnement 2018)


Foto: Audi

Nu skal det prøves: Bil på abonnement! I starten af 2018 lancerede Semler deres nye Dribe garage og app, hvor du har fuld fleksibilitet over en flåde af Semler biler. Du er bundet af dit abonnement i 6 måneder og til en bil i 30 dage. Det bliver ikke mere fleksibelt. Og udvalget af biler er godkendt: Her finder du Audi, VW, Skoda, Porsche og Lamborgini.
Jeg har valgt en sort Audi A6 2.0 TDI Avant med automatgear og en meget omfattende udstyrsliste. Det er min første Audi, og jeg må sige, at det er en fed oplevelse. Mega høj kvalitet og en sindssyg lækker køreoplevelse. Absolut en fed vogn. Designet tiltaler mig mest fra front- og bagende. Fra siden kunne linjerne godt være bare liiiidt mere sexede.

Anbefalet