fbpx
 
Categories Bilnyheder

Ny Mercedes-Benz CLA

Posted on
Ny Mercedes-Benz CLA

Den nye Mercedes-Benz CLA er netop præsenteret i Las Vegas, og den ser utrolig vellykket ud. Forenden ligner A-klassen og bagenden kan i farten forveksles med en CLS. Lækkert!

Mercedes-Benz CLA
Den ser rå ud. De farvede “rim stripes” virker som noget, der kan give respekt blandt yngre fyre med hang til biler og racing bikes. 

2. generation

Den nye Mercedes CLA er anden generation af den kompakte mellemklassebil, som har fornyet Mercedes-Benz som brand og tiltrukket yngre kunder i butikken. Den første generation er solgt i 750.000 eksemplarer.

Mercedes-Benz CLA
Mercedes har ført den lækre “wide screen” videre fra A-klassen i den nye CLA- og det er vi mange som takker for. Mere lækkert bliver det ikke. Mercedes-Benz laver p.t. nogle af de lækreste kabiner blandt premium bilerne.

Den nye CLA er i det første år tilgængelig i en særlig “Edition 1” version, som primært kommer til udtryk i bilens styling.

Den nye CLA bliver produceret på Kecskemét fabrikken i Ungarn og kommer på markedet til maj 2019.

Bredt udvalg af motorer

Ved præsentationen af den nye CLA i Las Vegas stod der en CLA 250 på podiet med den kraftfulde firecylindrede benzinmotor på 224 hk og 360 Nm og 7G-DCT gearkasse med dobbeltkobling. Når bilen lanceres til maj vil der være et bredt udvalg af både diesel- og benzinmotorer, manuelt- og automatisk gear samt 4MATIC firehjulstræk.

Oplev den nye Mercedes-Benz CLA her

Foto: Mercedes-Benz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet