fbpx
 
Categories Leasing, køb og abonnement

Ny undersøgelse: Elbiler fortsat den mest økonomiske biltype i 2019

Posted on
Ny undersøgelse: Elbiler fortsat den mest økonomiske biltype i 2019

Ifølge Mikonomi, der har udarbejdet en økonomisk sammenligning baseret på de bedst sælgende biler i Danmark i 2019, er elbilen det mest økonomiske køretøj, hvis du skal ud og købe ny bil i dag.

Bilerne er blevet sammenlignet på fem forskellige parametre, og hurtigt viser det sig, at elbilerne, omend de har en højere anskaffelsespris, giver baghjul til både benzin og diesel. Et faktum de kommende års usikkerheder om afgifter og fradrag ikke vil kunne rokke meget ved. Man kan dog ikke få i både handske- og bagagerum, og elbilerne skal altså stadig ind og lades op på de længere ture.

I dag koster en elbil i gennemsnit ca. 2,14 kr. per kørt km. Dette inkluderer forsikring, grøn ejerafgift, værditab, strøm samt anskaffelsen af selve køretøjet. Sammenlignet med dieselbiler er dette en besparelse på mere end 10% og med benzinbiler en besparelse på næsten 16%.

De seneste par år har flere individuelle kilder haft taget et kig på den danske biløkonomi. Konklusionen har hver gang været, at omend elbiler var et økonomisk godt valg, hvis de ellers passede til ens behov, var der meget tvivl om, hvad fremtiden ville bringe.

De kommende års lovgivning på området er stadig ikke helt fintunet, men selv hvis de lave afgifter skulle ryge i svinget, er elbilerne kommet for at blive. Politikere kan køre i ring rundt om emnet, alt imens står udviklingen dog alt andet end stille. Batteriet, der er langt den dyreste reservedel i en elbil, er siden 2010 faldet med 85%. Fortsætter den udvikling, vil elbiler snart koste det samme i anskaffelse som en benzin- eller dieselbil.

Fossiler eller Flux

I dag er der flere firmaer, der tilbyder billige ladestandere og abonnementer til opladning af elbiler, men selv hvis man klarer opladningen af elbilen med strøm fra et klassisk elselskab, vil prisen pr. kilometer kun udgøre 50% af brændstofudgifterne til en dieselbil eller helt ned til ⅓ af udgifterne til en benzinbil.

En tyksak på vægten

Da elbiler generelt vejer en del mere, grundet det store batteri i bunden af bilen, end tilsvarende benzin- og dieselbiler, kunne den tidligere vægtafgift sagtens have været en gyser. I dag betales der dog kun grønne ejerafgifter på nye biler, og hér kan intet konkurrere med elbilerne, der koster ned til ¼ af benzinbilerne i den årlige afgift eller blot 14% sammenlignet med en tilsvarende dieselbil.

Ti til en

Benzin og dieselbilerne har de seneste år undergået en kraftig udvikling, både når det kommer til brændstofforbrug, men også på partikeludledningen, et emne der tidligere har været vendt her på bloggen.

Et punkt, hvor der dog ikke er ændret meget, er opbygningen af forbrændingsmotoren og gearkassen. En gennemsnitlig benzin- eller dieselbil har cirka 10 gange så mange bevægelige dele som en elbil, hvilket i et økonomisk øjemed kommer til udtryk både på værkstedsregningen, men også på forsikringspræmien.

Som udgangspunkt er både benzin- og dieselbilerne billigere end elbilerne. Tager man til gengæld forbehold for nyprisen, er elbilerne dog procentvis billigere at forsikre end de andre biltyper.

Dette skyldes blandt andet de færre dele, der bliver slidt og går i stykker, hvilket altså også vil resultere i færre skadetilfælde. Desuden vurderer forsikringsselskaberne, at elbilerne på nuværende tidspunkt primært benyttes ved lav fart i byerne, hvilket igen mindsker risikoen for uheld.

Skæve skørter og lidet flatterende farver

Især de tidlige elbilmodeller tabte megen værdi på brugtmarkedet. Dette skyldtes til dels dårlige batterier, men også former og farver der mindede mere om konceptbiler end om reélle bud på egentlige afløsere til benzin- og dieselbilerne.

I dag er der større efterspørgsel på brugte elbiler, og omend de stadig mister en del værdi er det, sammenholdt med nyprisen, faktisk mindre end en tilsvarende benzin- eller dieselbil.

Vil du vide mere om de undersøgte køretøjer og parametrene de er sammenlignet på, kan du læse mere i Mikonomis økonomiske sammenligning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet