fbpx
 
Categories Mød bilentusiasterne

Mød ugens profil Mikkel Mac

Posted on
Mød ugens profil Mikkel Mac

26 år og professionel racerkører

Ferrari-køreren Mikkel Mac har med sin nyligt offentliggjorte deltagelse i Le Mans Cup sat kursen mod Le Mans i 2020. Men den hurtige stjernekører og tidligere mester i European Le Mans Series vil også konkurrere på de danske baner. Og med sin deltagelse i Super GT Danmark vil Mikkel Macs danske publikum få mulighed for at følge ham på nærmeste hold i den kommende sæson.

Hvad har du i din egen garage?:

Jeg har en Alfa Romeo Giulia Veloce og en klassisk Honda CB750 fra 1978.

Hvilken bil var din første?

Det var en Ford Sierra, som jeg brugte til mark ræs og en BMW E36 til gaden.

Er du til køb, leasing eller abonnement?

Helt klart køb, da jeg ikke vil sætte mig i noget, jeg ikke selv har råd til at købe.

Når du skal have ny bil, vælger du så ”mest med hjertet” eller ”mest med hjernen”?

Det er nok lidt en blanding. Men det betyder meget for mig, at bilen taler til hjertet, og at der er noget passion i mærket.

Hvornår startede din passion for biler?

Den startede faktisk i LEGOLAND, hvor jeg som lille tog kørekort i køreskolen. Bum – så var jeg på!

Hvad er din vildeste oplevelse med biler?

Helt klart 24 timers Le Mans.

Hvis du var en bil, hvilket mærke ville du så være?

Jeg tænker en Ferrari. Elegant udseende og masser af styrke og udholdenhed 😉

Hvilken bil er din drømmebil?

Ferrari F40 eller BMW M3 (E30).

Har du nogensinde købt en bil, som var et fejlkøb?

Ja, en BMW 335i (E92). Den kostede mig næsten det samme i værkstedsregninger, som selve bilen havde kostet.

Hvordan tror du, at danskerne kører i bil i 2030?

Jeg håber, at folk til den tid har lært at køre i inderbanen, men det bliver nok ved drømmen. Selve bilerne kan jo nok klare det meste selv til den tid. Om det er ren el eller et hybridsystem, må tiden vise.

Hvilken bilproducent forventer du dig mest af i den kommende tid?

Jeg synes personligt, at Volvo flyver frem og gør det utroligt godt.

www.mikkelmac.dk

Foto: Thomas Sinding

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet