fbpx
 
Categories Mød bilentusiasterne

Mød ugens profil Rune Reffstrup Melander

Posted on
Mød ugens profil Rune Reffstrup Melander

40 år og Sales Director i FCA Group Denmark 

FCA Group Denmark er den danske importør af Fiat, Alfa Romeo og Jeep. FCA står for Fiat Chrysler Automobiles og er verdens syvende største bilproducent.

Hvad har du i din egen garage?:

Jeg har en Jeep Grand Cherokee 2017 og en Alfa Romeo Giulia 2019.

Hvilken bil var din første?

Det var en VW Polo Coupé GT årgang 1990.

Er du til køb, leasing eller abonnement?

Privat er jeg til køb – nok fordi jeg er jyde og altid har ejet mine biler. Så ved jeg, hvad jeg har.  

Rent professionelt er privatleasing helt klart den løsning, jeg har haft mest succes med. I 2009 fandt vi hos FCA nøglen til kvindernes hjerter med en privatleasing løsning på Fiat 500. Det var helt nyt i Danmark på det tidspunkt, men stadig i dag blandt de mest privatleasede biler i Danmark.

Når du skal have ny bil, vælger du så “mest med hjertet” eller “mest med hjernen”?

Hjertet – helt klart! Livet bliver for kedeligt i en mainstream koksgrå børnecontainer. Hjertet skal med i beslutningen.

Hvornår startede din passion for biler?

Siden jeg kunne gå og stå. Det har altid været min store interesse, og ifølge mine forældre var ordet BILER BILER BILER blandt de mest benyttede, da jeg lærte at tale. 

Hvad er din vildeste oplevelse med biler?

På bane var min vildeste oplevelse at køre i en Alfa 8C på Balocco banen og drifte igennem skarpe kurver og opleve g-kraften kombineret med en bil, der var 100% i sit rette element. Helt perfekt!

Dernæst at eje en Maserati Grand Turismo igennem flere år, hvilket uden tvivl var bilen, der gav mig de største oplevelser og daglig glæde, når jeg drejede nøglen. Bilen var “understated”, diskret og samtidig guddommelig i design og overlegen i kraft og lyd. Jeg kunne ikke ønske mig mere! 

Hvis du var en bil, hvilket mærke ville det så være?

Alfa Romeo! Helt klart. Italiensk design, passion, hjerteblod og en drivers car

Hvilken bil er din drømmebil?

Jeg skal helt klart have en Maserati Grand Turismo igen. Men der er en mulighed for at den kommende Alfa Romeo 6C kan vippe Grand Turismo’en af pinden.

Har du nogensinde købt en bil, som var et fejlkøb?

Nej, egentlig ikke. Jeg har valgt bilerne med hjertet. Men det kan godt være, at pengepungen til tider mener noget andet.

Hvordan tror du, at danskerne kører i bil i 2030?

El-biler vil helt klart være den primære biltype i danskernes garage. Men jeg tror stadig, at vi vil opleve fossile brændstoffer som benzin og diesel.

Der vil være avancerede hybrid-løsninger, hvor styrkerne fra el og brændstof kombineres, og teknologien på disse vil blive forbedret med miljøet i fokus. Det behøver ikke være kedeligt i “fodformede sko” at tænke grønt. 

Hvilken bilproducent forventer du dig mest af i den kommende tid?

FCA koncernen – man er vel patriot! FCA vil bevise brand for brand at de mestrer det teknologiske kapløb kombineret med de bedst designede biler. Koncernen vil på europæisk plan rejse sig og genindtage sin position i markedet blandt eliten. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet