Modelprogrammet opdateres og vil fra efteråret omfatte tre varianter: Audi S e-tron GT, Audi RS e-tron GT og den hurtigste serieproducerede bil fra Audi nogensinde – Audi RS e-tron GT performance.
Nyt look
De tre varianter får forskellig styling. Det er bl.a. omkring singleframen, luftindtag og diffuser. RS e-tron GT performance kan fås med matteret kulfibertag i kombination med elementer i Carbon Camouflage.
Kabinen friskes også op med nye styles, sæder og et ruskindlignende stof. Et panoramaglastag med avanceret flydende krystal gør det muligt at ændre glasset fra gennemsigtig til ugennemsigtig.
Opdateringen omfatter også en nyudviklet undervogn, øget rækkevidde og hurtigere opladning. Og så er ydelsen forbedret med nyudviklede elmotorer.
Op til 925 hk: Hurtigste serieproducerede Audi nogensinde
- S e-tron GT: 435 kW/591 hk (500 kW/679 hk med launch control). 0-100 km/t på 3,4 sek.
- RS e-tron GT: 500 kW/679 hk (630 kW/856 hk med launch control). 0-100 km/t på 2,8 sek.
- RS e-tron GT performance: 550 kW/748 hk (680 kW/925 hk med launch control). 0-100 km/t på 2,5 sek.
S e-tron GT har en tophastighed på 245 km/t, mens RS-modellerne fortsætter op til 250 km/t.
For at bremse de mange kræfter, har Audi udviklet et større dimensioneret bremsesystem. Du kan tilvælge bremsekalibre i forskellige farver og sågar bremser af kulfiberkeramik.
Rækkevidde op til 605 km og hurtigladning op til 320 kW
Batteriet er forbedret med øget energitæthed og lavere vægt. Højvoltsbatteriet er på 97 kWh (105 kWh brutto).
Det giver en rækkevidde op til 605 km.
Ladeeffekten er øget med 50 kW til op til 320 kW. Dermed kan højvoltsbatteriet i e-tron GT-potentielt oplades fra 10 til 80 % på kun 18 min. ved en lynlader.
Ved hjælp af Plug & Charge-funktionen bliver bilen automatisk autoriseret ved kompatible ladestandere, når ladekablet sættes i, og opladningen fra standeren aktiveres.
Som ekstraudstyr kan man tilkøbe AC onboardcharger op til 22 kW.
Ny undervogn til dynamik og komfort
En nyudviklet luftaffjedret undervogn er standard. Den mestrer balancen mellem dynamik og komfort endnu bedre.
Som ekstraudstyr fås en ny aktiv undervogn, hvor bilens karrosseri holdes stort set vandret under dynamiske opbremsninger, styremanøvrer og accelerationer.
Når bilen holder stille, er det muligt at benytte en komfortindstigning. Afhængigt af det pågældende udgangsniveau bliver bilen lynhurtigt hævet med 55 til 77 mm.
De tre nye varianter introduceres i Danmark i løbet af efteråret. Priserne er endnu ikke på plads.
Læs tidligere test af Audi e-tron GT
Foto: Audi
audiaudi e-tron gt