Site icon Carlife365

Bilmode gennem årene

Alfa Romeo 156

Når en bil går fra at være ordinær til ekstraordinær, er det ofte genistreger fra modige designchefer, som tør at eksperimentere og lege med former og kurver, der gør forskellen. Teknikken under karosseriet spiller naturligvis også en rolle, men vi kommer ikke uden om, at ikoniske biler ofte kendetegnes ved deres design.

Jeg har samlet 10 designdetaljer, som i min optik er værd at fremhæve og anerkende. I nogle tilfælde har de endda skabt designikoner, som vi aldrig glemmer.

Citroen CX


Klappen ved baghjulet på Citroen CX er en videreførsel af designet på den berømte DS model, hvor det bagerste hjul også var dækket. Citroen CX blev lanceret i 1974, og er cool fransk avantgarde stil når det er bedst.
Foto: Citroen/Rémi Dargegem

BMW 2002


BMW 2002 (del af 02-serien) så dagens lys på Frankfurt Motorshow i 1973. Her er den runde baglygte med til at give bilen et moderne og cool udseende.
Foto: BMW

Fiat 500


Vi er helt tilbage i 1957, hvor den første Fiat 500 lanceres som en bil til folket. Mange kalder den nuttet og de runde former kendetegner bl.a. også forlygter og blinklys.
Foto: Fiat

Mercedes 300 SL – mågevingen


En ultimativ superbil med stjerne og helt specielle mågevingedøre lander i 1955 og er i dag nok den største klassiker ever fra tyske Mercedes.
Foto: Mercedes

Jaguar E-Type


Man kan diskutere om det var fronten eller bagenden, som var mest iøjnefaldende, da verden for første gang så den spektakulære E-type i 1961. Men tjek lige den front og de lygter…. Wau!
Foto: Jaguar

Alfa Romeo 156


I 1997 kommer Alfa Romeo for alvor tilbage på sporet med 156’eren. Bilen har fået et hav af design awards, og en af de fede designdetaljer er det skjulte dørhåndtag på bagdøren.
Foto: Alfa Romeo

Alfa Romeo Giulietta


Med Alfa Romeo Giulietta, som kom på markedet i 2010, blev designet ført helt ud i lyset i baglygten. Det gav et stærkt kendetegn på mørke landeveje.
Foto: Alfa Romeo

Opel Insignia


Opel Insignia kom i 2008 og var starten på et helt nyt designudtryk fra Opel. Overalt i bilens design finder vi boomeranglignende former og vinkler, som giver et moderne og dynamisk udseende. Bl.a. på siderne af bilen og i lygtedesignet.
Foto: Opel

BMW 5-serie


5-serien fra 2003 (kaldet E60) var super kontroversiel i sit design og mange siger, den var forud for sin tid. Den er tegnet af Davide Arcangeli under ledelser af designchef Chris Bangle. Designteknikken bag kaldes “flame surfacing”, som giver et hav af skarpe vinkler og hjørner.

Porsche 928


Porsche så dagens lys i 1978 og havde et, i den tid, meget futuristisk design. Porsche var en af de første til at anvendekofangere af indfarvet plast, som gav nye designmuligheder. Mest opsigtsvækkende var dog klaplygterne foran på bilen, som virkeligt understregede det futuristiske design.
Foto: Porsche

Exit mobile version