fbpx
 
Categories Bilnyheder

Bliv kørende i ID. Buzz for 4.999 kr. om måneden

Posted on
Bliv kørende i ID. Buzz for 4.999 kr. om måneden

Den elektriske retrobus kan nu fås med privatleasing fra 4.999 kr. om måneden. Volkswagen lover hurtig levering.

ID. Buzz er en rummelig og praktisk 5-personers elbil, hvor alt bag forsæderne er fleksibelt i indretningen. Bagsædet kan længdeforskydes med op til 15 cm og bagagerummet rummer hele 1.121 liter og kan udvides op til 2.205 liter, hvis bagsædets ryglæn foldes ned.

To udstyrsvarianter

Førstegangsydelse er på 14.995 kr. for en ID. Buzz Life, og aftalen løber over 48 måneder med 10.000 km årlig kørsel.

ID. Buzz Life har adaptiv fartpilot, intelligent Park Assist, opvarmet frontrude, infotainmentsystem med navigation og 10” touchskærm og 19” alufælge.

Ønsker du mere udstyr kan udstyrsvarianten Style privatleases for en månedlig ydelse fra 5.999 kr. og en førstegangsydelse på 14.999 kr.

Her får du 20” Solna-letmetalfælge, Travel Assist, 360 grader kamera og Matrix LED-forlygter. Der er El-justerbare forsæder og touchskærmen er lidt større på 12”. Derudover får du el-betjente skydedøre i hver side.

Begge udstyrsvarianter yder 204 hk og trækker på baghjulene. Batteriet er på 77 kWh og giver ID. Buzz en rækkevidde op til 417 km (WLTP). Du kan lade op til 170 kW DC i en lynlader.

Hurtig levering

Leveringstider har været en udfordring på visse modeller hos Volkswagen – også ID. Buzz. Men det lysner nu, så ID. Buzz kan leveres omgående, så længe lager haves. Afhængigt af ønskerne til bilens specifikationer kan der være længere leveringstid.

Læs anmeldelsen af ID. Buzz her

Foto: Thomas Saks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet