fbpx
 
Categories Bilnyheder

Den nye C-klasse lander i Danmark

Posted on
Den nye C-klasse lander i Danmark

Den står allerede klar i kulissen hos de forskellige Mercedes Benz forhandlere landet rundt og fra fredag d. 25 juni bliver det muligt at prøvekøre den nye Mercedes Benz C-klasse, som kommer med adskillige nye features og et helt nyt motorprogram. Priserne virker fornuftige.

Mercedes Benz C-klasse er en populær bil i mellemklassen i Danmark. Siden 2014 er der blevet solgt mere end 20.000 eksemplarer, og den nye udgave er klar til at holde populariteten ved lige.

Det sker blandt andet med endnu højere niveau af standardudstyr, nye motorer og tiltalende priser ved både kontantkøb, privatleasing og firmabilbeskatning.

Udstyr og teknologi i topklasse

C-klasse kommer nu med standardudstyr som LED high performance forlygter, 9G TRONIC-automatgearkasse, trådløs nøglefunktion, tyverialarm, trådløs opladning af smartphone, komplet digitalt cockpit med fingertrykscensor og MBUX infotainmentsystem som forstår dansk. Alt dette er blandt andet også standardudstyr i den større S-klasse.

C-klassen får nye motorer som fås i både diesel og benzinudgaver. Fælles for både benzin- og dieselmotorerne er, at de begge har et 48-volts mildhybridsystem med integreret startgenerator, ekstra power og endnu lavere forbrug.

Dieselmotorerne i C 220d og C 300d er desuden udstyret med stort NOx-filter, nyt partikelfilter samt to SCR-katalysatorer der tilsammen sørger for renere udstødningsgasser og minimal partikeludledning.

Simon Lindegaard, der er salgschef hos Mercedes Benz Danmark, forventer stor interesse for netop dieselmodellerne:

Interessen for den ny C-Klasse har været overvældende, og særligt vores nye dieselmotorteknologi har fået stor opmærksomhed. For selvom der ikke er nogen tvivl om, at fremtiden er elektrisk, så oplever vi stor efterspørgsel på økonomiske, rene og fremtidssikrede dieselmotorer – og på det område er vi fortsat markedsledende,” siger han.

Attraktive priser

Priserne for Mercedes Benz C-klasse begynder ved 519.900 kr. for C 200 Sedan med benzinmotor og C 220d med dieselmotor, mens skattegrundlaget startet ved 430.000 kr. Merprisen for en stationcar er 15.000 kr.

For privatleasing begynder priserne ved 4.995 kr./md med 35.000 kr. i førstegangsydelse for C 200 Sedan, mens C 200 stationcar fås fra 5.195 kr./md med 35.000 kr. i førstegangsydelse.

Foto: Daimler AG / Mercedes-Benz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet