Endnu en plug-in hybrid er nu klar hos KIA, som lancerer XCeed PHEV i en enkel udstyrsvariant til kr. 269.999 kr.
Bilen er veludstyret. Du får bl.a. 16″ alufælge, LED kørelys, LED for -og baglygter, el-foldbare sidespejle m. varme, aut. nedblændeligt bakspejl, bakkamera, dobbelt bagagerumsbund, adaptiv fartpilot, 2-zoners klimaanlæg m. anti-dug, læderrat og lædergearknop, parkeringssensor bag, regnsensor, varme i forsæder, varme i rat, 4,2″ instrumentering, 8″ touchskærm, bluetooth, DAB+, aut. nødbremse m. fodgængerregistrering, elektronisk P-bremse og udvidet vejbaneassistent (LFA), mørktonede ruder og del-lædersæder.
I forbindelse med introduktionen af XCeed PHEV tilbyder KIA en favorabel intropakke til en samlet værdi af 43.000,- bestående af 12,3″ digital instrumentering, 10,25″ touchskærm m. navigation, trådløs telefonopladning, blindvinkel-assistent, RCCW advarsel v. krydsende trafik i bag, ISLW skiltegenkendelse, smart parkeringsassistent inkl. P-sensor foran og 40:20:40 splitsæder i bag. Prisen for alt dette er 15.000 kr.
Herudover kan man tilvælge Pluspakken, som består af udstyret fra intropakken samt sædeindtræk i læder, ventilation i forsæder, el-justerbart førersæde m. hukommelsesfunktion, varme i bagsæder, el-justerbar lændestøtte i forsæder, elektronisk bagagerumsåbning og alu-pedaler. Hele Pluspakken har en værdi af 79.000 og du betaler 30.000 for pakken. Se hele modelprogrammet her.
Hybrid-teknik med lave emissioner og mulighed for kørsel i ren eldrift
Den nye KIA XCeed Plug-in-hybrid er et overbevisende alternativ til konventionelle benzin- og dieselmodeller. Den nye drivlinje kombinerer en litium-polymer-batteripakke på 8,9 kW, en elmotor på 44,5 kW og en effektiv 4-cylindret “Kappa”-GDI (benzinmotor med direkte indsprøjtning).
Den samlede ydelse for drivlinjen er 141 hk og et drejningsmoment på 265 Nm, hvilket gør den i stand til at accelerere fra 0-100 på 11,0 sek.
Kraften overføres til vejen via en 6-trins dobbeltkoblingsgearkasse (6DCT), hvor førerne selv kan skifte gear, hvis de ønsker en mere underholdende kørsel.
I traditionelle hybridmodeller med eCVT omdannes en del af motorydelsen via elmotoren, hvilket resulterer i tab af ydelse i forbindelse med omdannelsen. KIAs 6-trins DCT adskiller sig ved at give mulighed for, at den fulde ydelse fra både motoren og elmotoren kan overføres parallelt gennem gearkassen med mindst muligt energitab.
Den standardmæssige teknologi til regenererende opbremsning gør den nye plug-in-hybrid i stand til at genindvinde kinetisk energi og oplade batteripakken, mens bilen ruller eller bremses, hvilket øger drivlinjens samlede effektivitet endnu mere.
XCeed PHEV er i stand til at køre op til 48 kilometer på strøm (WLTP kombineret cyklus). Denne kapacitet gør det muligt for føreren at gennemføre mange af de daglige køreture på strøm alene eller et minimum af brændstof.
Læs vores test af KIA XCeed med alm. forbrændingsmotor her.
kiakia xceedkia xceed phevplug-in-hybrid