fbpx
 
Categories Leasing, køb og abonnement

Klik en Mercer

Posted on
Klik en Mercer

Korttidsleasing. Splitleasing. Bil på abonnement. Fleksibiliteten på bilmarkedet har aldrig været større, så har du meget skiftende behov, er der en række interessante muligheder til dig.

Er du til en tysk stjerne, er Mercedes lige nu ude med en kampagne, hvor du kan korttidslease en Mercedes C-klasse eller E-klasse hos Ejner Hessel i en periode fra 6-12 måneder. Der er ingen førstegangsydelse og prisen inkluderer service, forsikring og ejerafgift.

Du kan vælge mellem forskellige modeller og for C-klassen starter priserne fra 7.495 kr. pr. måned. E-klasse starter fra 9.995 kr. Dertil kommer det brændstof, du bruger.

Nu tænker du måske, om korttidsleasing overhovedet er en god idé. I min optik kan det være et godt alternativ hvis du:

  • Har en periode med ventetid på en ny bil, du har bestilt (der er fx næsten et års ventetid på en Skoda Kodiaq SUV)
  • Er typen, som efter et år i samme bil, får lyst til at skifte og prøve noget andet – eller bare helst vil køre i det sidste nye hele tiden
  • Ved at dine arbejdsforhold ændrer sig (det kan være, du skal udstationeres), og at du i en periode ikke vil binde dig til hverken privatleasing eller køb

Nyt på bilmarkedet er også bil på abonnement. I løbet af marts lanceres bl.a. Dribe, som tilbyder Audi, VW og Skoda på abonnement. Dribe er lige nu på markedet i en betaversion med introtilbud, men løsningen rulles fuldt ud i marts, hvor jeg skriver lidt mere om den nye service og app.

Hvis du vil læse mere om Ejner Hessels kampagne, kan besøg hjemmesiden her www.hessel.dk/hessel-hire

 

Foto: Mercedes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet