Den elektriske EQB, som lander i Danmark i foråret 2022, koster fra 461.000 kroner for EQB 300 4MATIC. Bilen fås som standard med 5 sæder og 2 ekstra sæder på 3. række kan tilkøbes for 12.334 kroner.
En kraftigere EQB 350 4MATIC koster 15.000 kroner mere, hvilket virker som en relativ beskeden merpris for de ekstra kræfter. Batteristørrelse og rækkevidde er identisk for de to modeller. Derudover er der forskellige udstyrs- og stylingspakker, der kan tilvælges som ekstraudstyr. Trækkrog fås ikke.
Med i prisen følger ét års gratis abonnement på Mercedes me Charge. Abonnementet giver adgang til omkring 90 % af alle offentlige ladestationer i Danmark og resten af Europa. Derudover medfølger også ét års gratis medlemskab af IONITY-netværket, som gør det muligt at lade til priser fra 2,20 kr. pr. opladt kWh mod en normalpris på 6,20 kr.
Du kan læse vores First Drive beretning med Mercedes EQB her.
mercedesmercedes eqb