24 år og professionel racerkører for BMW
Mikkel kører løb i BMWs biler – mest i M6 GT3. Derudover laver han testarbejde for at udvikle racerbilerne. Nogle gange helt fra bunden.
Mikkel kører også hos andre teams i prototyper. I år deltager han i European Le Mans Series og er førende i LMP3-klassen. Det kan give en fribillet til 24-timers Le Mans i 2020, hvis de vinder.
Hvad har du i din egen garage?
BMW M2 Competition.
Hvilken bil var din første?
Det var en Fiat 500 – en fantastisk lille bil til hyggeture og bykørsel!
Er du til køb, leasing eller abonnement?
Jeg har firmabil og følger derfor ikke så meget med i markedet. Men umiddelbart leasing.
Når du skal have ny bil, vælger du så “mest med hjertet” eller “mest med hjernen”?
Hjertet! BMW M2 Competition kan umuligt være valgt med hjernen 😉
Hvornår startede din passion for biler?
Siden jeg var helt lille har jeg leget med biler – så meget at forfælgene på legetøjsbilerne ikke havde mere maling tilbage, fordi jeg styrede dem med fingrene.
Hvad er din vildeste oplevelse med biler?
Det er svært at vælge! Men når vi drifter i BMW’er til events, hvor der er masser af røg og trådene hænger ud af dækkene, er der godt med smil på!
Hvis du var en bil, hvilket mærke ville det så være?
BMW! Helt specifikt en BMW M2. Lille, let og hurtig 😉
Hvilken bil er din drømmebil?
Det er uden tvivl den nye BMW M8. Den ser fantastisk ud og bilens ‘rear active steering’ fungerer så godt, at vægten slet ikke er et emne at tale om. Oveni hatten har den så mange indstillingsmuligheder, at du selv kan vælge, om du vil være business man eller racerkører, når du sætter dig bag rattet. Det er super fedt!
Har du nogensinde købt en bil, som var et fejlkøb?
Nej, men jeg har heller aldrig selv købt en dyr bil.
Hvordan tror du, at danskerne kører i bil i 2030?
Elbiler præger nok markedet meget mere end i dag, hvilket er fint for mig. Men jeg synes, at politikerne blander sig alt for meget i, hvad vi skal køre i.
Hvilken bilproducent forventer du dig mest af i den kommende tid?
Selvom jeg nok er lidt “arbejdsskadet”, så synes jeg faktisk BMW. De har hængt i bremsen i nogle år – særligt på interiøret. Men med den nye 3’er, de nye X-modeller og 8-serien synes jeg bestemt, at BMW er tilbage på banen og går en spændende fremtid i møde. Jeg har haft fornøjelsen af at køre dem alle både på – og uden for banen. Og de gør det bare godt!
BMW arbejder også meget på nye elbiler, som vi snart kommer til at se mere til.
Foto: BMW Motorsport
bmwbmw m8bmw motorsportfiat 500le mansmikkel jensenracerkørerugens profil