41 år, iværksætter og ejer af DinBilformidler.dk
Thomas rådgiver og vejleder omkring køb, salg og leasing af biler og varevogne. Han hjælper kunder med at sælge deres brugte bil til den bedste pris og finde deres næste bil til den bedste bil. Han kan også finde frem til drømmebilen i fx Tyskland med den rette rådgivning og vejledning – og til en den mest attraktive pris.
Hvad har du i din egen garage?
Jeg kører i en Mazda MX5 fra 1999, som er opgraderet til trackdays med lidt ekstra ”gode” dele 😊
Hvilken bil var din første?
En Ford Focus stationcar. Velkørende men også lidt kedelig.
Er du til køb, leasing eller abonnement?
Personligt er jeg til køb når handler om biler “for sjov” og leasing når det handler om familiebilen.
Når du skal have ny bil, vælger du så ”mest med hjertet” eller ”mest med hjernen”?
Jeg vælger klart med hjertet! For mig er en bil ikke bare et transportmiddel. Den skal give mig en oplevelse hver gang jeg er ude og køre i den!
Hvornår startede din passion for biler?
Ifølge min kære moder så var jeg ikke mere end 3 år, før jeg begyndte at spørge hende om, hvad alle bilerne på vejen hed. I en alder af 5 år havde jeg 326 forskellige Matchbox biler, og jeg vidste alt om de forskellige modeller, jeg havde.
Hvad er din vildeste oplevelse med biler?
Der har været mange fede oplevelser med biler. Blandt andet en tur i en Aston Martin med 275 km/t på en bane! Men den ubetinget fedeste og vildeste oplevelse, var min tur til Nürburgring Nordsløjfe. Her fik jeg både en highspeed tur i en optimeret BMW M2 med bur (man mærker man lever, når den er ved at smide røven ved 180) og jeg fik lov til at prøve kræfter med egne evner i min MX5. Det skal jeg helt sikkert igen!!
Hvis du var en bil, hvilket mærke ville det så være?
Uden tvivl Porsche! Stilfuld, klassisk, hurtig og driftssikker.
Hvilken bil er din drømmebil?
Den første Porsche 911 Turbo, ”The widow maker”. Der er bare noget fascinerende over en bil, der slår dig ihjel, hvis du ikke kan finde ud af at køre den.
Har du nogensinde købt en bil, som var et fejlkøb?
Nej ikke endnu. Men det sker nok en dag 😊
Hvordan tror du, at danskerne kører i bil i 2030?
Det er svært at spå om. Men jeg tror, der vil være flere elbiler på markedet, og de vil komme længere og længere ned i pris og dermed blive et reelt alternativ til fossile brændstoffer.
Jeg tror også, at delebiler vil vinde mere og mere frem jo mere folk får øjnene op for det.
Hvilken bilproducent forventer du dig mest af i den kommende tid?
Jeg er meget spændt på at følge Volvo, som har meldt ud, at ingen skal dø i en Volvo i 2020.
www.dinbilformidler.dk