Her er et udpluk af ugens højdepunkter, hvor Volkswagen endelig bygger ID.3. færdig, Skoda vil fastholde sin position som førende familieelbil med udstyrskampagnen Premium til Enyaq og Kia teaser endnu engang for EV9, som afsløres uden camo her i marts – it better be good 😉! God læselyst.
VW opdaterer ID.3: Nu er den endelig komplet
Efter nogle år på markedet har Volkswagen valgt et friske ID.3 op. Det sker med et lettere ændret design og vigtigst af alt bedre kvalitetsoplevelse i kabinen samt nyeste generation software.
Den centrale touchskærm på instrumentbordet på 12” har forbedret infotainmentsystem og en forbedret menu. Softwaren kan opdatere over the air og det åbner bl.a. også for at man kan tilkøbe ekstra funktioner efter behov (functions on demand).
Store dele af instrumentbordet er beklædt i kunstlæder med syninger i kontrastfarve, mens dørbeklædningen er nydesignet og udstyret med blødere materialer.
Designændringerne ses mest på fronten, hvor en ny kofanger får ID.3 til af se mere bred ud. Det sorte designelement under frontruden er fjernet, så motorhjelmen ser længere ud. På bagenden har ID.3 fået en mere markant lyssignatur, hvor lyset i baglygterne nu løber helt ind i den sorte bagklap.
ID.3. fås med to batteristørrelser på hhv. 58 og 77 kWh og rækkvidde fra 426-546 km (WLTP). Det store batteri kan lynlade op til 170 kW – det er 50 kW mere end DC-lynladning på det lille batteri.
Den nye ID.3 introduceres hos de danske Volkswagen-forhandlere til sommer og de første leveringer sker i årets sidste kvartal.
Læs vores anmeldelse af ID.3. her
Kampagne på populær elbil fra Skoda
Škoda fik godt fat i elbilkunderne i 2022 med Enyaq, og en Premium-kampagnemodel med ekstra meget udstyr skal lokke flere til.
Udstyret omfatter bl.a. adaptiv fartpilot med det smarte Travel Assist, fuldautomatiske LED Matrix-forlygter med 24 pærer og fjernlysassistent, mulighed for valg af drive mode, side assist, varme i rattet, 3-zone klima, elektrisk førersæde, el-bagklap, trådløs opladning af mobiltelefon, nøglefri betjening, mørktonede ruder bag og integrerede solskærme i bagdørene.
Enyaq Premium har et batteri på 82 kWh og en rækkevidde op til 537 km. Den har 204 hk og kan lade i lynlader med op til 135 kW.
Enyaq 80 Premium koster fra 420.995 kr.
Læs vores anmeldelse af Skoda Enyaq her.
Mere teaser på Kia EV9 – vis os den så!
På Kias YouTube kanal teases endnu engang for den store elektriske SUV, Kia EV9. Det sker som optakt til den fulde afsløring af det kommende flagskib, som vi langt om længe får at se i midten af marts. I slutningen af marts løfter Kia sløret for yderligere produktinformationer, så det er noget af en tretrinsraket, Kia fyrer af.
Ligesom Kia EV6, er Kia EV9 bygget på virksomhedens dedikerede elbilplatform, Electric Global Modular Platform (E-GMP).
I slutningen af 2022 viste Kia den nye elbil iført camouflage, hvor linjer og udtryk ligger tæt på den konceptbil, som vi så tidligere det år hos Kias europæiske hovedkontor i Tyskland.
Se konceptbilen på Carlife365 Instagram her:
Se teaser for EV9 på YouTube her: