fbpx
 
Categories Branchenyt - vi elsker biler

Ny elektrisk familiebil: Her er tre skarpe privatleasingtilbud

Posted on
Ny elektrisk familiebil: Her er tre skarpe privatleasingtilbud

Hvis du er på jagt efter et godt privatleasingtilbud, er der nogle interessante muligheder hos flere mærker. Her er tre friske tilbud på familievenlige elbiler.

Renault Scenic

Årets Bil i Europa tilbydes nu til en nedsat privatleasingpris.

Varianten med det lille batteri og en rækkevidde på 420 km koster 3.895 kr. om måneden. Den mest interessante med stort batteri og 625 km rækkevidde – samt mere udstyr – koster 4.295 kr. om måneden.

For begge er førstegangsydelsen 9.995 kr. og med i aftalen er 10.000 km årligt. Man kan købe 5.000 km ekstra for 200 kr. om måneden.

Læs test af Renault Scenic her

Renault Scenic Electric
Renault Scenic Electric
Foto: Thomas Saks


Audi Q4 e-tron

Den opgraderede Audi Q4 e-tron fås nu til 4.595 kr. om måneden med en førstegangsydelse på 15.000 kr. Det gælder for modellen Audi Q4 Progress 45 e-tron.

Bilen har 286 hk (545 Nm) og har et batteri på 77 kWh med en rækkevidde på op til 551 km.

Progress varianten har et pænt niveau af standardudstyr og

Læs test af Audi Q4 e-tron her

Audi Q4 e-tron - opgraderet
Audi Q4 e-tron – opgraderet
Foto: Thomas Saks

Hyundai IONIQ 6

Som alternativ til SUV’erne fås den elektriske IONIQ 6 til en fordelagtig kampagnepris. Du kan lease modellen med 77 kWh batteri og en rækkevidde på 545 km til 4.455 kr. med en førstegangsydelse på 9.995 kr.

Med i aftalen er 10.000 km årligt og for yderligere 300 kr. kan der tilkøbes 5.000 km ekstra i puljer helt op til 30.000 km årligt.

Tilbuddet er for Ultimate varianten, som har en lang liste af udstyr – herunder bl.a. varme i alle sæder, ventilation i forsæderne, head-up display og BOSE premiumlyd. Dertil er bilen blandt de mest hurtige i klassen ved DC-opladning.

Læs test af IONIQ 6 her

Hyundai Ioniq 6
Hyundai Ioniq 6
Foto: Thomas Saks

Carlife365 opfordrer til, at man er opmærksom på aftalelængde, bindingsperiode og evt. stiftelsesgebyr i forbindelse med indgåelse af en privatleasingaftale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet