Opgraderingen er synligt med bl.a. nyt lygtedesign, men der er også sket en masse under huden med frisk software og øget batteriydelse.
Større batterier og længere rækkevidde
Det mindste batteri i standard range-udgaven er nu på 63 kWh med en rækkevidde på 428 km. Her har du 170 hk at gøre godt med, og du kan vælge mellem to udstyrsvarianter, hvor den billigste Access koster fra 324.900 kr.
EV6 long range vokser til 84 kWh, så du kan køre helt op til 582 km. Her er der hele fire udstyrsvarianter at vælge imellem, og du får flere kræfter – nemlig 229 hypper. Billigste long range koster fra 349.900 kr.
Fælles for dem er, at de har baghjulstræk.
En kraftigere performance-udgave med 325 hk og firehjulstræk tilbydes også.
KIA EV6 har siden lanceringen kunne lade med op til 800V teknologi og nu øges ladestyrken fra 240 kW til 258 kW. Det gælder for long-range og performance.
Der er smidt mere udstyr i EV6 selv fra den billigste model.
Topmodellen GT-Line har fået digital key, el-justerbar rat, trådløs Android Auto og Apple CarPlay, aktiv parkeringskollisionsassistent samt udvidet nødbremse og motorvejsassistent. 20” fælge i nyt design er også på GT-Line.
Vellykket visuelt løft
Bilens front har fået ny signaturbelysning, som giver et mere sportsligt udtryk og i øvrigt binder bilen mere sammen med nogle af de øvrige KIA-modeller. Det giver EV6 et helt andet udtryk, som klæder bilen.
Lyset bagpå samt bagkofangeren er også opdateret.
I kabinen er der sket designjusteringer med bl.a. nyt ambiente belysningen og et opdateret rat. Infotainment-funktionerne er ligeledes forbedret.
KIA har forbedret komforten med bl.a. nye støddæmpere, der giver en forbedret stabilitet på ujævne veje, samt reduceret støj.
I opgraderingen har KIA også valgt at give udvalgte assistent- og sikkerhedssystemer et løft – det gælder bl.a. Hands-on Detection på rat, Lane Following Assist, Remote Smart Parking Assist samt Parkeringskollisionsundgåelsesassistenter foran, på siderne og bagtil.
Foto: KIA
kia ev6