Det nye år står for døren, og det bringer en masse herlige nyheder på bilfronten. Gennemgående er der mange vigtige nye modeller i 2018 og det er interessant at se, at flere af premium mærkerne i 2018 kommer med fuldblods elbiler – bl.a. Mercedes med deres EQC serie (kan reserveres i 2018 – kommer først på markedet i 2019) samt Jaguar med I-Pace.
En af de mere vilde nyheder er, at Rolls Royce lancerer en SUV! Og så er der en ny 3-serie på vej fra BMW, som afløser den model, jeg p.t. kører rundt i. Spændende bliver det også at se BMW X2 – umiddelbart ser den meget “lifestyle” agtig ud. Bliver interessant at se, hvor rummelig den bliver. Fedt at der også er nyt fra Alfa Romeo i 2018 med en ny version af Giulietta.
Bemærk i øvrigt at der hos Volvo p.t. er en vinterkampagne på flere af de “gamle” modeller – noget som typisk sker, når der er nye modeller på vej.
Her er en liste med de nye modeller, som jeg glæder mig allermest til at se på gaden
- Alfa Romeo Giulietta
- Audi A6
- BMW X2
- BMW X5
- BMW 3-serie
- Citroen C5 (gad vide om den kommer til at låne komponenter fra Opel Insignia qua PSA ejerskabet af Opel)
- Jaguar I-Pace (elbil) – se den omtalt i tidligere blogpost
- Mercedes A-klasse
- Mercedes EQC (elbil)
- Rolls Royce Cullinan (SUV)
- Tesla 3 (elbil – mon vi ser den i 2018 – eller bliver det først i 2019…. kan Tesla mon levere)
- Volvo S60
- Volvo V60
BMW X2 (foto: BMW)
Jaguar I-Pace (foto: Jaguar)
Mercedes EQC (foto: Mercedes)
2018alfabmwcitroenjaguarmercedesnye modellerrolls royceteslavolvo