fbpx
 
Categories Biltest

På eventyr med Mazda i Marokko

Posted on
På eventyr med Mazda i Marokko

Mazda har inviteret mig til en køreoplevelse ud over det sædvanlige. Bag rattet i en Mazda CX-60 tilbringes to dage i Atlasbjergene og den omkringliggende ørken. Her er highlights fra Mazda Epic Drive i Marokko.

På turen skal vi opleve den østlige del af Marokko langs en ældgammel nomade-handelsrute, der forbinder Marrakesh med Sahara.

Som bilblogger i en international bilbranche kommer man vidt omkring. Nye biler præsenteres ofte i nærtliggende lande som Sverige, Tyskland, Frankrig, Spanien og Portugal til de officielle medielanceringer.

Invitationen til Mazda Epic Drive i Marokko skiller sig derfor lidt ud. Det er mit første møde med kontinentet og landet.

Turen skulle egentlig oprindeligt have fundet sted i efteråret 2023, men det kraftigste jordskælv i over 100 år satte en stopper for begivenheden.

Nu er landet – der satser stort på turisme – ved at komme på fode igen. Etik og sikkerhed er nøje vurderet af Mazda, og der er grønt lys til Epic Drive.

Første dag i Marrakesh

Vi lander en søndag eftermiddag i lufthavnen i Marrakesh. Bag en skranke sidder en politimand og bladrer i mit pas. Han vil vide, hvem jeg er, hvad jeg skal, hvorfor og hvad min blog hedder. Måske har jeg fået en ny følger? Jeg får i hvert fald et fint stempel i passet som minde om turen.

Derefter køres vi – naturligvis i en Mazda – til det femstjernede Sofitel centralt i byen. Bag hotellets mure er der en oase af luksus, skønhed og på-dupperne-personale, og du svøbes i en atmosfære af velvære og overflod.

I sommermånederne kan der blive op til 50 grader i Marokko.

På denne aprildag i Marrakesh er der 34 grader, og solen skinner fra en skyfri himmel.

Senere samme dag samles alle inviterede Mazda-gæster fra fire lande til en brief om køreturen med ruter, praktisk info og dos & don’ts.

Brief om ruten, sikkerhed og andre gode tips foretages af Mazdas ansvarlige for Epic Drive.

Fra hotellet går vi til fods mod Souken – den mest centrale og ældgamle del af byen – hvor vi skal spise middag på den yderst autentiske restaurant Nomad på taget af en klassisk udseende marokkansk bygning.

Turen derhen giver et godt førstehåndsindtryk af Marrakesh. Fra paradiset bag hotellets mure til et virvar af mennesker, biler, scootere og Tuktuks.

Der er dyre luksusbutikker til at starte med, men jo længere vi bevæger os ind i Soukens små gyder, hvor handlede falbyder alt lige fra krydderier til lædervarer, smykker og lertøj, jo mere viser Marrakesh sit ansigt som kontrasternes by.

Souken er et leben med handlende. Der dufter at krydderier og andre eksotiske dufte.

Det hele virker overvældende og lettere kaotisk. Vi har guider med og jeg føler mig sikker og tryg, men jeg tager alligevel mig selv i at holde godt fast på hat og briller.    

Middagen på Nomad er fabelagtig og maden skylles ned med juice og te. Alkohol serveres ikke.

Vi spiser middag på restaurant Nomad på toppen af taget med udsigt over Souken og Marrakesh.

Vi Tuktukes tilbage til hotellet og trætheden begynder at melde sig ovenpå en lang rejsedag med mange indtryk. iPhone vækkeuret sættes til kl. 6 – vi skal nemlig tidlig afsted med mange timer kørsel foran os over Atlasbjergene og ud i ørkenen.

Det har vi med i bilen

Næste morgen vækkes jeg af det indre vækkeur. Jeg er totalt spændt på dagens program.

Foran hotellet står 12 nyvaskede Mazda CX-60 nærmest som var de til mønstring. Der er et mix af plug-in hybrider og kraftfulde sekscylindrede dieselslidere.

Bilerne står klar foran hotellet i Marrakesh. Der er hvide, røde og grå CX-60 med plug-in hybrid eller dieselmotorer.

Min kørebuddy Per Kuskner og jeg finder vores bil og gør os klar. Vi skal køre dieselvarianten. I bilen er der reservehjul, walkie talkie, GPS tracker, køletaske med forfriskninger, mad, kontanter, kreditkort, papirer på bilen og køreslik.

Klar til afgang i afstemt ørkenkluns. T.v. Per Kuskner – t.h. Thomas Saks.

Der er pocket WIFI i bilen, hvilket er et must at have i Marokko. Mit mobilabonnement med 3 Like Home dur ikke her, så med mindre du har en bedre løsning, er det et MUST at få en WIFI-løsning med dig på tur. Det kan bl.a. købes i lufthavnen.

Kontanterne er til små fornødenheder undervejs. Herunder også hvis politiet stopper dig og mener, du har overtrådt et eller andet, så de skal have penge. Forhandling med politiet kommer du ikke i fængsel for, så hold dig ikke tilbage med dine talenter i den disciplin.

Effekten af jordskælvet er tydeligt

Turen ud af Marrakesh sker inden morgentrafikken for alvor tager til. Byen starter slow og det virker til, at skolebørnene stiler mere efter at møde kl. 9 end kl. 8.

Der går ikke så forfærdelig længe, inden vi rammer vejene ved foden af Atlasbjergene. Asfalt bliver til grus og vejene begynder at vise sig fra en lidt mere rå og udfordrende side. De første kameler er spottet, så der kan sættes flueben ved det.

At der har været jordskælv i området er vi ikke i tvivl om. Store stykker klippe er skredet ned og har flere steder smadret vejene.

Men det er også tydeligt, hvor meget mere, der har været på spil. Hele byer og hjem er blevet mast og smadret til ukendelighed, og da vi kører igennem et område tæt på jordskælvets epicenter, er der stort set kun ruiner.

Men der er også midlertidige boliger. Nogle steder i et skurvognsagtigt format – andre steder som nødtørftige telte.

De berørte mennesker i de jordskælvsramte byer har fået tilbudt bolig i Marrakesh, men mange har valgt at blive i deres lokalområde. De er i gang med at bygge op og genetablere noget, der ligner et liv.

Af respekt for de lokale har jeg valgt ikke at bringe billeder af ødelæggelserne.

Husk reservehjul og donkraft

På de smadrede veje er der skarpe klipper og sten, og vi punkterer relativt tidligt på turen. Mazdas crew er heldigvis i nærheden, og vi kan tilkalde forstærkning over vores walkie talkie.

Et fladt dæk er svært at undgå på de skarpe sten og klipper.

Mazdas crew består hovedsageligt at skotter. En flot erfarne gutter med køligt overblik og tilpas store tatoverede overarme. De kender hinanden godt som venner hjemme fra Skotland og er vant til at tage afsted på ture som denne.

De skifter lynhurtigt vores punkterede dæk, og vi er videre.

Tak til Mazdas crew, som heldigvis havde mekaniker skills. Flere af dem var rent faktisk mekanikere 🙂

Er du selv afsted er reservehjul og donkraft et must. De lokale er flinke og venlige og hjælper gerne, hvis du har brug for det.

Stærk dieselmotor perfekt i det rå terræn

Den store Mazda CX-60 beviser sit værd i det udfordrende terræn og høje varmegrader. Her virker den stærke sekscylindrede dieselmotor med firehjulstræk og offroad køre-program mere oplagt end noget, man overhovedet kunne komme i nærheden af at teste hjemme i lille, flade Danmark.

Kaffepause! En god lille stærk kop kaffe, hvor de ikke kunne forstå, at jeg takkede ned til de fire store sukkerknalde, der var vedlagt.

I kabinen sidder vi komfortabelt i de behagelige lyse lædersæder med køl og kan nyde vores køreslik til lyden af de seks cylindre, der arbejder ubesværet på de udfordrende veje.

CX-60 føles som en bil, der kan tåle nogle tæsk – og samtidig er den lækkert og smagfuldt indrettet på en måde, vi typisk ser i dyre tyske premium-konkurrenter.  

Ved lav fart er der et “down hill” køreprogram, der kan aktiveres, så du kan lette foden fra bremsen og lade motoren gøre arbejdet ved nedstigninger.

På skærmen har vi Google Maps, der viser vores rute. Flere steder er der ingen forbindelse til WIFI, men vejen er heldigvis ret tydelig. Op ad bjerget og ned igen. Et fysisk kort i bilen er ikke nogen dårlig idé at medbringe.

Vi kører i højder, som vil få de fleste skientusiaster til at blive grønne i hovedet af misundelse. På de smalle veje er der kun autoværn nogle steder. Jeg kan hilse og sige, at der er laaaangt ned på toppen af bjerget, og her skal min co-driver Per og jeg kigge hinanden i øjnene og stole på, at vi hver især har styr på det.

Vi var højere end dette – det kan du se på Carlife365 på Insta under højdepunkter.

Og det har vi – vi kører efter forholdene. Men det giver nu alligevel et sug i maven på flere strækninger, når man kigger ned.

Jeg tager mig selv i at sige det ene WOW efter det andet. Omgivelserne er mere anderledes, ekstreme og smukke end noget, jeg har set før.

Nogle steder er der lidt grønt med bl.a. palmer – men ellers er der sten og sand så langt øjet rækker. Her er æsler pakket med gods og gående ældre damer med store kurve på ryggen med palmeblade og kviste.

På ruten, vi kører første dag, skal man være til adventure og have mod på udfordringer.

Overnatning i ørkenen

Vi kører i retning mod Ouednoujoum Ecolodge & Spa ved Tarmigt, som er det sted ude i ørkenen, hvor vi skal overnatte. Turen fra Marrakesh varer godt 10 timer, og vi har kørt med få pauser.

De fleste transportkøretøjer er loaded til bristepunktet. Denne er let lastet sammenlignet med andre, vi så på turen.

Der er mulighed for at tage en endnu længere tur på 12-13 timer, men vi prioriterer at komme frem til Ecolodge inden mørket falder på.

Ecolodge ligger totalt afsides med meget lidt ”forurening” fra lyd og lys. Der er ganske vist en lille pool og tre fitnessmaskiner, men stedet er primitivt, og man sover i lerhytter eller Berber telte.

Strømmen kommer primært fra solceller. Maden, der serveres, er tilberedt med lokale afgrøder. Jeg hæfter mig ved, at man i dette køkken er glad for det søde, og det meste af den mad, der serveres, er sødt med sød på.

Bl.a. en indbagt kylling ret, der smager af en slags kage med flormelis på.

Efter maden er det direkte i høet. Sengen er hård som et bræt, og inden jeg slukker lyset, ser jeg et mere end normalt stort spindelvæv i loftet. Mon jeg skal overnatte med den store camel edderkop denne nat?

Overnatning i Ecolodge sker i lerhytter eller Berber telte.

Det indre vækkeur er ikke nødvendigt næste morgen. Min mave har nemlig vækket mig tidligt, og så behøver vi ikke flere detaljer om det. Husk probiotika eller noget lignende på en tur som denne – blot for en sikkerheds skyld.

Helt nye veje tiltrækker flere turister

Køreturen på dag 2 starter kl. 7 om morgenen. Solens stråler bryder frem på de støvede grusvej, hvor vi kører i konvoj mod en tankstation i en nærtliggende by, så de mange Mazdaer kan få lidt at leve af.

Afgang fra Ecolodge kl. 7 om morgenen.

Tanken fyldes med diesel mens jeg tænker, at ladestandere og elbiler har lange udsigter i et land som Marokko. Altså rigtig lange udsigter.  

Der er pænt med tankstationer – det samme kan man ikke sige om ladestandere. Jeg så ikke en eneste på turen.

Per og jeg har tre muligheder på dag to. En kort rute på 6 timer, en mellemlangt på 8 timer og en lang på 12 timer.

Vi vælger den korte.

Her føres vi gennem igen over Atlasbjergene tilbage mod Marrakesh. Der er hårnålesving til den store guldmedalje, og cirka halvvejs på turen kommer vi til en strækning omkring Telouet, hvor vejene er helt nye og fine.

Her bliver en tand mere friseret og pludselig vrimler det med motorcyklister og turistbusser, som alle vil have en bid af Atlasbjergene. Her kan alle være med rent køremæssigt.

Skønt området bliver mere busy og turistet, er de små rastepladser fortsat ekstremt primitive. Du kan godt få en kop kaffe men ikke så meget andet. Toiletter er flere steder et hul i jorden og rindende vand er ikke givet. Husk håndsprit og toiletpapir, hvis du begiver dig afsted.

De byer vi kører igennem ligner småkaotiske markedspladser, hvor der sælges forskellige råvarer. Der er mange værksteder, hvor biler fra det forrige århundrede repareres. Jeg bemærker, at de er særligt glade for pickups og små praktiske biler som Renault 5 og Peugeot 205.

De fleste bygninger er i en tilstand, som kalder på renovering, og der er mange ufærdige bygninger. En forklaring fra en lokalkendt er, at de bygger lidt ad gangen i takt med, om der er penge eller ej. Boliglån er ikke en ting på disse kanter.

Stoppet af politiet

Kort før vi rammer Marrakesh, bliver vi vinket ind af politiet, som har lavet en lille kontrol før en rundkørsel. Vi fumler tilpas meget med at finde bilens papirer i handskerummet – og jeg roder længe i min taske for at finde mit kørekort – til at han bliver utålmodig. Og da vi tilmed ikke taler fransk eller nogle andre sprog, som politimanden helst vil, vinker han os videre.

Vi havde vist ikke gjort noget – men så fik vi da sat flueben ved den oplevelse på vores bucket list.

Vi kommer tilbage til Sofitel i Marrakesh først på eftermiddagen godt mættet af indtryk og oplevelser. En støvet Mazda CX-60 parkeres foran hotellet. Den har klaret turen uden problemer. Tilmed med et fornuftigt dieselforbrug helt op til 19 km/l – det er ikke dumt i en sekscylindret stor SUV.

Mazda Epic Drive er slut for denne gang og dagen efter flyver vi tilbage til dagligdagen i Danmark.

Et lille tip til hjemrejsen er at tage til lufthavnen i god tid. Rigtig god tid. Online check-in er ikke muligt, så du skal have tid til at gøre det ved en skranke og derefter gennem security og paskontrol. De er emsige med at tjekke dit pas – selv når du skal ud.

Der kan købes fasttrack, og det er nok ikke nogen dum ide, for det kan hurtig tage 2-3 timer at komme igennem de mange benspænd for at komme ud af landet.

Carlife365 var inviteret til Mazda Epic Drive af Mazda Danmark.

Om Mazda CX-60

Indtil for nyligt var CX-60 den største SUV i det danske modelprogram. Den får snart følgeskab af en større CX-80 med plads til syv. Den er baseret på samme platform som CX-60.

CX-60 fås som plug-in hybrid eller med sekscylindret dieselmotor.

Den er stor og rummelig med fin plads til fem.

CX-60 koster fra 531.000 kr. for plug-in hybriden med 327 hk og en elektrisk rækkevidde op til 63 km. Den har firehjulstræk.

Dieselvarianten fås fra 672.300 kr. med 200 hk eller 700.250 kr. med 254 hk og firehjulstræk.

Se konfigurator her.

Om Marokko

Marokko er et land i Nordafrika med en befolkning på omkring 37 millioner indbyggere. Den dominerende religion er islam og de officielle sprog er arabisk, berber og Fransk.

Hovedstaden i Marokko er Rabat og den største by er Casablanca.

Marokko har den femtestørste økonomi i Afrika og har betydelig indflydelse i både Afrika og den arabiske verden. Den udøvende magt ledes af kongen af Marokko og premierministeren.

Kongen har enorm udøvende og lovgivende beføjelser, især over militæret, udenrigspolitik og religiøse anliggender.

Marokko hævder ejerskab af det ikke-selvstyrende område Vestsahara og har besat to tredjedele af territoriet.

I sommermånederne kan temperaturen i Marokko nå helt op til 50 grader.

Foto: Thomas Saks / Per Kuskner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet