Modelprogrammet hos Mercedes-Benz er i omstilling til en mere elektrificeret verden. Men en klassisk E-Klasse er langt fra fortid – det viser min test af den helt nye model. Her kører jeg varianten med dieselmotor, som overraskende nok går lige i mit hjerte.
Hvad? Forelsket i en dieselmotor i 2024???
Der er efterhånden langt mellem pressebiler med dieselmotor, så der er et strejf af nostalgi over den aktuelle testbil.
Hvad jeg ikke havde forestillet mig var, at jeg skulle få så varme følelser for en dieselmotor her i 2024. Der er dog en god forklaring på min tyske diesel-love affair.
Testen af diesel E-klassen sker nemlig ugen efter, jeg har kørt langturstest i elbil på skiferie. En tur som egentlig gik fint, men hvor jeg alligevel et par gange blev ramt af alvorlig rækkeviddeangst.
Normalt er jeg ikke presset over rækkevidde og opladning, når jeg kører elbil, men på den lange tur på 1.300 km fra Danmark til Østrig, blev jeg bare træt.
Træt af alt den koordinering, planlægning og opladning, der er nødvendig, når du kører en tung og fuldt lastet elbil i kulde med 130 km/t på Autobahn, og gerne vil lade nogenlunde synkroniseret med naturlige pauser som frokost og aftensmad for ikke at spilde tid på opladning – og i øvrigt helst ikke vil betale meget mere end 5 kr. for 1 kWh i en hurtiglader.
1300 km rækkevidde på en tank diesel
Da jeg henter E-Klasse pressebilen med en nøjsom 220d dieselmotor, står der et tal i det digitale cockpit, som sætter tingene i perspektiv i min trætte elbilhjerne. Med fuldt tank – og den kan rumme 66 liter diesel – kan jeg nemlig køre 1.300 km uden at tanke en eneste gang.
1.300 km… det er præcis den distance, jeg har kørt i elbil fra Danmark til Østrig.
Nuvel. Med en tung fod på speederen, kører Merceren ikke 20 km/l. Men det er ikke langt fra, for jeg har nemlig testet den på motorvej, og her kører den 18,9 km/l. Det er altså stort set, hvad der skal til, for at bringe mig frem til det herlige skisportssted Serfaus i Tyrol.
Tingene bliver sat endnu mere i perspektiv, da jeg finder lommeregneren frem og kan se, at en fuld tank diesel koster 890 kr.
Til sammenligning bruger jeg 361 kWh strøm i elbilen, som jeg, ved at holde virkelig øje med ladepriser samt er begunstiget af en plugsurf kort med rabat til Ionity, har kunne nøjes med at betale 902 kr. for i strømforbrug.
Der er altså tale om en forskel på 12 kr. – i dieselbilens favør.
Et mere nuanceret CO2-regnskab er nødvendigt
At sætte de to drivlinjer op på den måde, som jeg gør her, vil mange sikkert synes, er helt crazy. For hvad med grøn omstilling, klimaaftryk og CO2?
En E-Klasse 220d udleder 126 g CO2 / km og en elbil 0 g. Men for at sætte det rigtigt op, skal tallene ses i lyset af de mange tons CO2, der udledes ved produktion af et batteri til en elbil. Der skal køres rigtig mange kilometer før breakeven, og det bliver et snørklet regnestykke.
Jeg synes også, det er værd at nævne, at udledningen fra en moderne dieselmotor i dag ved bykørsel er renere end den luft, bilen suger ind. Partikelfiltrene er blevet uhyre effektive.
Det er på mange måder for tidligt at afskrive dieselmotoren, for fact er, at der er mange behov derude, som kræver adgang til forskellige drivlinjer.
Sådan er virkelighedsbilledet her i 2024. Det kan være, det ser anderledes ud om 5 eller 10 år, men lige nu forholder jeg mig til, om det giver mening med en E-Klasse med dieselmotor i 2024. Og svaret er JA.
Strategien giver mening
Med denne test er der noget, der falder i hak hos mig med hensyn til strategien hos Mercedes-Benz. Her er et modelprogram, hvor en fuldelektrisk EQE sedan står side om side med en klassisk E-Klasse med dieselmotor.
Det giver mening! E-Klassen fås i øvrigt også som en højtydende plug-in hybrid med lang rækkevidde, så hybriden mellem de to verdener er der også. Med andre ord: Det er noget for enhver smag og behov.
Den tyske hovedkonkurrent BMW synes at være kommet frem til samme konklusion, men eksekveringen er anderledes med en ny 5-serie, der deler platform og design på tværs af drivlinjerne. Her adskiller modellerne fra Mercedes sig både i platform og design.
Klassisk E-Klasse design
Det nye design på E-Klassen lugter langt væk af luksus. Faktisk ligner den en lille S-Klasse fra flere vinkler.
Fronten kan både have et klassisk Mercer-look med stor kromgrill og fritstående stjerne på køleren og et mere strømlinet, som har noget EQ-model over sig.
Håndtag der automatisk foldes ud og ind minder også om EQ-modellerne. Faktisk har S-klassen dem også.
Superscreen er super fed
I kabinen er det også tydeligt, at EQ-modellernes nyskabninger går igen. En tværgående hyperscreen fås også i E-Klassen, hvor den så hedder en superscreen.
Den har fået nyeste MBUX styresystem, og det er altså drønlækkert at betjene. Jeg har svært ved at finde bedre styresystemer, som har så intuitiv betjening, lækker grafik og er hurtig og responsiv.
En superscreen koster i E-Klassen 34.828 kr. og det er markant billigere end en hyperscreen i EQ-modellerne, som rask væk koster over 100.000 kr.
Kvalitetsoplevelsen er høj lige meget hvad du har fat i. Kabinen er decideret smuk i sin udformning og materialevalget gør sammen med en meget funktionel tilgang til al betjening oplevelsen god. Der er klart luksus vibes og du kan fylde på af ekstraudstyr i et omfang, som er helt vildt.
Du kan stort set få alt hvad hjertet begærer her.
I standardudstyret savner jeg varme i rat og bagsæder samt klimastyring ved bagsædet.
Plads nok men heller ikke mere
Pladsen i kabinen er vokset en smule, men det føles ikke sådan. Faktisk føles et ophold her ganske intim. Pladsen går dog fint an, og ved bagsædet sidder jeg godt og komfortabelt. Med mine 187 cm er loftshøjden endda godkendt og lårstøtten er acceptabel.
Bagagerummet på 540 liter virker rigeligt stort og adgangen er – trods sedanformatet – god. Dybden kan dog gøre det svært at nå ting, der ligger bagerst i rummet.
Går du plug-in hybrid-vejen må du nøjes med 370 liter, da batteriet stjæler plads. Det er mindre end i en VW Golf.
Komfort i lange baner
Køreegenskaberne er typisk Mercedes. Komforten er høj og bilen er en drøm på motorvejen, hvor du på ingen måde mærker, om du kører 90 eller 130 km/t.
Det skyldes en godt afstemt undervogn – og så er Mercedes-ingeniørerne ekstremt dygtige til at eliminere støj.
Den firecylindrede dieselmotor kan godt høres, men der er fint samspil med 9-trins automatgearkassen. Du får ikke samme fornemmelse af optræk som i en elbil, og her kan jeg godt mærke, at de kraftige elbilmotorer med 1-trins gearkasse er overlegne.
0-100 klares på 7,6 sekunder, hvilket ikke er super hurtig men heller ikke decideret sløvt. Det føles bare langsommere end i en tilsvarende elbil med lige over 200 hk.
Dyr men dejlig E-Klasse
Rabat på afgiften i en E-klasse 220d får du ikke, så bilen koster fra 788.640 kr. Testbilen med ekstraudstyr løber op i over 1 mio. kr. Det er mange penge for en mellemklasse sedan – selv med stjerne på.
Du får lidt mere for pengene i en E 300 e sedan, som er en plug-in hybrid til 753.182 kr. med over 300 hk og en elektrisk rækkevidde på 116 km.
At jeg skulle ende med at falde for en E-Klasse med dieselmotor, havde jeg ikke lige set komme. Men det gjorde jeg, og vi har brug for en mere nuanceret tilgang til elektrificeringen på rejsen frem mod superbatterier, der kan lade hurtigere og give endnu længere rækkevidde.
Indtil da fortjener dieselmotoren et liv, men hvem tør køre en dieselbil her i 2024?
Specifikationer: Mercedes-Benz E-Klasse 220d sedan
- Motor: R4
- Gearkasse: 9G-TRONIC
- Cylindervolumen: 1.999 ccm
- Brændstofforbrug: 20,8 km/l WLTP
- CO2 emission: 126 g/km
- Max effekt kW / (hk): 145+17 (197+23)
- Acceleration 0-100 km/t: 7,6 sek.
- Moment: 440+205 Nm
- Dimensioner (L/B/H): 4.949 mm / 1.880 mm / 1.468 mm
Foto: Thomas Saks
diesele-klassemercedes-benz e-klassesedan
