fbpx
 
Categories Bilnyheder

Vild luksus cabriolet: Her er Mercedes-Maybach SL Monogram Series

Posted on
Vild luksus cabriolet: Her er Mercedes-Maybach SL Monogram Series

Håndværk af bedste skuffe, lækre materialer og design med wow-factor kendetegner den mest sportslige Mayback i mærkets historie.

Bling på den elegante måde

Maybach-mønsteret går igen både udvendigt på kalechen og motorhjelmen samt i interiøret. Konturerne i krom-grillen er oplyste og selvom det hele lyder mega bling, ser det elegant ud og virker ikke tacky.

Der er lidt designertaske over Mayback-mønsteret på kalechen.

På kølerhjelmen er der en opretstående Mercedes-stjerne og centralt fra fronten til bagenden er en krom-finne.

Maybach som mærke bærer Mercedes-stjernen på fronten.

Mercedes-Maybach SL 680 Monogram Series fås i to versioner: Red Ambience i obsidiansort metallak og rød metallak samt White Ambience, hvor den sorte lak kombineres med opalite white magne.

”Vores kunder elsker noget helt specielt. Mercedes-Maybach SL Monogram Series tilføjer en sportslig to-sæders model til familien i form af den ultimative cabriolet-nydelse, siger Daniel Lescow, Head of Mercedes-Maybach, Mercedes-Benz Group AG.

Mercedes-Maybach SL Monogram Series er en to-sæders cabriolet og bag sæderne er et  aerodynamisk ”double scoop”, som sammen med finnen giver et sportslig udtryk – især når kalechen er nede.

“Den ultimative open-air oplevelse” siger Maybach om den nye cabriolet.

V8-motor og firehjulstræk

Bilen har et lyd-optimeret udstødningssystem, og der er skruet op for komforten med gennemgående isolering og en absorberingspakke samt komfort-orienteret affjedring.

Luksus-cabrioleten drives af en 4,0-liter bi-turbo V8-motor med 585 hk (800 Nm) med et silkeblødt 9G-TRONIC automatgear. Et fuldt variabelt firhjulstræk sikrer optimalt vejgreb.

0-100 km/t klares på 4,1 sekunder og topfarten er 260 km/t.

Prisen er endnu ikke oplyst.

Foto: Mercedes-Maybach

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet