fbpx
 
Categories Bilnyheder

Mere af det hele i den nye Audi A6

Posted on
Mere af det hele i den nye Audi A6

At dømme ud fra de kræfter, der er lagt i den helt nye Audi A6, må tyskerne stadig have høje forventninger til salget af den store flyder i premiumsegmentet. I 8. generation af Audi A6, som nu lanceres i Danmark, er der skruet op for det hele og alt er pakket lækkert ind i et opdateret design både ude og inde.

Det startede med Audi 100 i de glade 60’ere

Audi A6 blev lanceret i 1968 under navnet Audi 100. Navnet var en reference til motorens størrelse på 100 hk. I 1994 skiftede bilen navn til Audi A6, som vi kender i dag. Audi 100 blev en kæmpe succes for Audi, og var den første model i mærkets historie, som nåede en produktion på 1.000.000 biler. Det kantede design i 60’erne og 70’erne blev afløst af et mere blødt design i 80’erne. De bløde linjerne fortsatte op i 90’erne og 00’erne, men med den netop lancerede model her i 2018, er skarpheden kommet lidt tilbage i designet.

Den nye Audi A6

Man skal være en kender for at se forskel

Det udvendige design har fået hvad jeg vil kalde en nænsom opdatering. Det kræver nogle runder om bilen, før ændringer virkelig træder frem. Når du ser den på afstand er du ikke i tvivl om, at her er tale om en A6. Bilen står med et tydeligt atletisk udtryk og bærer stadig den karakteristiske Audi signatur kølergrill i front.

Den nye model er kun marginalt større end forgængeren: 7 mm længere, 12 mm bredere og en øget akselafstand på 12 mm. Bilen er 4,94 m lang. Længden i kabinen er øget med 21 mm, men den føles i realiteten ikke større, når du først sidder i den. Limousinen sluger 530 liter i bagagerummet og i Avant får du 565 liter.

Den nye Audi A6

Lygtedesignet har fået en tur, og du kan nu vælge flere forskellige udtryk. En ny variant er bl.a. frem vandrette linjer som danner bilens dagskørelys og en række innovative løsninger i form af intelligente kameraer sikrer, at modkørende ikke bliver unødigt blændet.

Den nye Audi A6

Lækker B&O agtig kabine

Indenfor er der sket store ændringer. Her har Audi virkelig strammet sig an og løftet både design og kvalitet til helt nye højder. Her kunne BMW lære noget – jeg synes, de rykker sig for lidt, når de lancerer nye modeller. Midterkonsollen er orienteret mod føreren og det samme er det øverste MMI touch response display. Jeg har prøvet det, og med touch response kan du både mærke og høre (akustisk) et tryk, når du vælger en funktion. Det er virkelig en god detalje, som især giver mening, når du kører og har øjnene på vejen.

Der er to trykskærme i bilen, og stort set alt betjenes herfra. De blender flot ind i de blanke paneler på tværs af instrumentbrættet, og giver noget elegance. Men husk en pudseklud – fedtede fingre ses meget tydeligt, og evt. genskær fra en lav forårs- eller efterårssol kan blive problematisk. En tredje skærm er Audis virtuelle cockpit – den er på ekstraudstyrslisten. Den øverste skærm måler 8,8” og fra denne betjenes infotainment og navigation. Den nederste skærm er 8,6” og betjener klimaanlæg og andet komfort.

Den nye Audi A6

Den nye Audi A6 kommer med MMI navigation som standard og der findes en plusversion som ekstraudstyr. Sidstnævnte har indbygget intelligens og optimerer ruteforslag på baggrund af køremønstre. Med plusversionen bliver den øverste skærm 10,1”.

Den nye Audi A6 passer godt på dig i trafikken

Der er udviklet intet mindre end 39 forskellige assistentsystemer i den nye A6. Her er nye funktioner til bl.a. bykørsel som holder øje med cyklister eller andet trafik og holder igen hvis du åbner døren og der ikke er fri passage. Kameraer holder også øje, så hvis du fx skal bakke ud af en parkeringsbås, så bremser bilen ved fare for kollision. Senere på året introduceres to helt nye systemer, så bilen kan parkere selv i en parkeringsbås eller garage. Du kan stige ud og parkere via myAudi app’en på din smartphone. Du får også en assistent ved vognbaneskift med advarselsblink i sidespejle og korrigering via rattet.

Mere sport og komfort

Audi lover mere sport og overlegen komfort i den nye A6. Du kan allerede nu booke en prøvetur på www.audi.dk/a6book.

Den nye Audi A6

Bilen kan bestilles i forskellige fire- og sekscylindrede motorvarianter. Topmodellerne er en 55 TFSI og en 50 TDI. Benzinmotoren er en 3.0 TFSI med V6 og 340 hk. Momentet er på 500 Nm og 0-100 km/t klares på 5,1 sek. Den er koblet til en 7-trins S-tronic automatgearkasse. I 3-liters dieselmotoren får du ligeledes seks cylindre og 286 hk med et moment på 620 Nm og 8-trins automatgearkasse. Begge kommer med quattro-firehjulstræk. Af øvrige motorer introduceres en seks cylindret 45 TDI quattro med 231 hk og to fire cylindrede motorer – en 40 TDI med 204 hk og en 35 TFSI med 245 hk.

  • Priserne starter fra 637.980 kr. for en 45 TFSI med 245 hk (2.0). Den dyreste er 55 TFSI quattro med 340 hk (3.0) til 867.980 kr.
  • Avant kommer til efteråret og medfører en merpris på 35.000. kr.
  • Til firmabilister starter beskatningsgrundlaget på 470.000 kr. inkl. levering.

Privatleasing har vi endnu ikke hørt til. Men mon ikke Dribe også får den nye A6 ind i garagen i Søborg. Det håber jeg 🙂

Billederne er fra snigpremieren på Audi A6 Limousine hos Audi i Hørsholm. Tak for et fint arrangement!

 

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet